Livet i Smølfehuset – som det er lige nu
Der er kommet ro på i Smølfehuset.
Ja, altså, ikke sådan buddhistisk ro med blødt musik og røgelse i hjørnerne – men den slags ro, der opstår, når man endelig får sagt fra, sat grænser og står op for sig selv.
Det gjorde jeg i mandags på et møde i Røde Kors i byen, og det føltes som at få vejr igen.
Jeg ved jo kun alt for godt, hvad det koster, hvis jeg ikke gør det – kroppen sender jo lynhurtigt fysiske påmindelser, og det har jeg (desværre) prøvet før.
Men denne gang nåede jeg at sige fra, inden kroppen min talte til / råbte af mig.
Så ja – en positiv udvikling. Klap på skulderen til mig selv.
Til gengæld har vi desværre fundet endnu en oprydningsopgave, inden for kassererens opgaver. Ikke en super alvorlig en, men dog en som skal fikses.
Men det skræmmer mig jo ikke. Jeg er ikke – og har aldrig været bange for at tage fat – og denne opgave kræver jo ikke fysisk udfoldelse.
Og jeg må erkende at, der er noget tilfredsstillende ved at skabe orden i rodet, selv når det føles som at rydde op i en rodeskuffe med uendelige niveauer.
Sidste arbejdsdag - i denne uge
Lige nu sidder jeg på mit “rigtige arbejde”, og i dag udfylder jeg opgaven som eksamensvagt.
Eleverne forbereder sig til deres mundtlige prøver, og jeg… jeg holder øje. Med at de ikke sniger sig til at få hjælp fra Chat-robotter og internet.
En loppe-tjans, hvor jeg i virkeligheden kan sidde og lytte til lydbog og skrive blogindlæg.
Ikke den værste måde at tjene sin løn på.
I morgen er det helligdag
– hurra!
Vi skal i haven, for nogle for hundene giftige planter skal væk, inden de får dem ædt (hvilket de desværre er i fuld gang med), og så skal terrassen rottesikres.
Ja, vi har haft besøg af rottemanden – eller hvad sådan en nu hedder – og aftalen er, at vi skal have arbejdet i gang inden for en måned.
Første uge er allerede gået, så… på med arbejdshandskerne.
Planen?
Fjern planter rundt om kanten, pille fronten af, grave ned og montere volierenet. Lyder nemt, ikke?
Det spændende bliver, når vi åbner og ser, om strøerne (eller hvad det nu hedder) er ok, eller om vi skal tage hele terrassen op. Det knager og giver lidt efter, når vi går på den, så det bliver spændende at hvor omfattende opgaven bliver.
Men hey – man ved aldrig, hvad der gemmer sig under overfladen.
Også i livet.
Fransk Forår - havearbejde - og måske en hyggestund med film & popcorn
Weekenden byder også på en tur til Præstø og deres Franske Forår – en hyggelig tradition med boder, franske delikatesser og god stemning.
Resten af tiden går nok med havearbejde og lidt velfortjent afslapning – hvordan fordelingen bliver, kommer nok an hvad vejrguderne finder på.
Uanset hvad, så bliver det nogle gode dage.
Og det håber jeg også, du får.
Nyd livet, som det ser ud for dig.
Der er altid noget at være taknemmelig for – også når det hele gynger lidt under fødderne.
Taknemmelig er jeg altid
Uanset hvad, så bliver det nogle gode dage.
Og det håber jeg også, du får. Nyd livet, som det ser ud for dig. Vær tilstede i nuet, værdsæt de små- såvel som de store ting og ikke mindst menneskene omkring dig.
Der er uanset, altid noget at være taknemmelig for – også når det hele gynger lidt under fødderne.