Et år er gået
Wow hvor blev tiden af ?
Et år er åbenbart gået siden jeg sidst skrev herinde…
Meget er sket i det forgangne år, må jeg sige – og jeg er ikke helt sikker på at jeg kan huske alt.
Men jeg skal gøre mit bedste
Efterår og jul gik vist ganske stille og roligt, skulle jeg lige til at sige…..
Men det passer vist ikke helt alligevel – for efter en hel masse uro endte jeg med at blive alene som aktivitets leder for familienetværket i Røde Kors..
Alt er godt, og det som måtte ske, skete
Så kom 2026
Og indtil nu, må jeg erkende at det har været hektisk, kaotisk og ikke mindst følelsesmæssigt virkelig udfordrende indtil nu i alt fald.
Januar vist ganske stille og roligt. Men i februar måtte jeg en tur på riget. Denne gang var det ikke mig, der var “noget galt med”…. Men jeg måtte ind og sidde vågevagt i 6 døgn, ved en kær gammel veninde. En oplevelse som jeg ikke ligefrem har lyst til at mindes, eller at opleve endnu en gang.
Men jeg er utrolig glad og taknemmelig for at jeg fik muligheden for at være der for hende, i de sidste dage og timer.
At hun ikke skulle være alene (helt alene er man aldrig, for der var en medicin studerende sammen med mig)
Men at være der for hende især i de sidste timer, var både utrolig hårdt og samtidig virkelig givende på en sær måde.
Nå men jeg kom hjem, og så lagde jeg mig nok engang med en anfald af galdestens problemer. Det brugte jeg det meste af en uge på.
Og netop første dag, jeg var uden symptomer og smerter, sad jeg lige så stille med min morgen the (ja du læste rigtigt, jeg er næsten holdt op med at drikke kaffe – det er en anden historie) fik jeg to Messenger beskeder på en gang.
Beskeder der ville vise sig at ændre mit og vores liv for altid.
Beskeder om at ringe til kæresten min’s kollega…At det var vigtigt …. At det drejede sig om kæresten min….
Det her var vigtigt og det var alvor…..det var jeg ikke i tvivl om…………
Jeg ringde selvfølgelig straks til ham, og så gik klappen ned.