Magisk mandag, X-ray tirsdag og en stille onsdag morgen
Mandag
3/4 af den lille familie på besøg – åh, de var savnet! Det blev en dag fyldt med leg og latter i haven, som for en stund blev forvandlet til en jungle, hvor Spiderman kunne springe mellem buskene som en superhelt på ferie. Der blev spillet bold, der blev badet ved stranden, og der blev spist is, som kun børn og barnlige sjæle kan spise is: med hele ansigtet.
Senere: hotdogs til aftensmad (ja tak!) og lidt tiltrængt voksensnak med tøserne. Hjertevarme, grin og bare det at være sammen – det var præcis, hvad jeg havde brug for.
Taknemmelig er jeg ♥️
Tirsdag morgen
Ikke alt for tidligt, heldigvis – afsted på arbejde. Men med en lidt kortere dag, for jeg skulle videre hele vejen til Stege (og ja, det er altså en lille udflugt når man kører direkte fra arbejdet i København) til røntgen af hjerte og lunger. Ikke noget dramatisk tænker jeg, blot fordi jeg jo har bokset lidt med et par runder med lungebetændelse.
Fun fact: selve røntgen tog under 10 minutter. Turen frem og tilbage? Not so much. Men hey, jeg nåede det! Knap nok, men stadig – I’ll take the win.
Og så – lidt tid for mig selv. Et åndehul. En stille stund til refleksion, før jeg skulle videre til cafeaften med Familienetværket i Røde Kors. En aften, der som altid, fyldt med smil, spil i gårdhaven og gode snakke med voksne, der forstår hinanden. En af de der aftener, hvor man mærker, hvorfor man gør det her.
…Og så kom mødet.
Lad mig bare sige det, som det er: Det kunne lige så godt have været en powerpoint-præsentation om tørret maling. Intet blev sagt, der virkelig betød noget. Og det var faktisk heller ikke mit sted at sige det, der burde være blevet sagt. Så jeg sagde ingenting. Det er ikke min rolle – og jeg er okay med det.
Jeg har mine to opgaver:
✔️ Kasserer i Røde Kors Præstø
✔️ Aktivitetsleder i Familienetværket
Og det er dét. No more. Ingen nye idéer, ingen ekstra opgaver, ingen “skal vi ikke også lige…?”
Jeg er til stede, jeg gør mit – og så går jeg hjem.
Punktum.
Og nu er det onsdag morgen
Jeg sidder her med min kaffe, min stille stund, mine rutiner – og et humør, der stadig lige skal rystes fri af aftenens lidt… flade og ligegyldige energi.
Men ved du hvad?
I dag bliver fantastisk. Det har jeg besluttet, og taknemmelig som altid ♥️ På forhånd tusinde tak for alt hvad dagen måtte bringe min vej ♥️
Så dig derude – ja, dig der læser med:
Husk, at du bestemmer, hvordan du går ind i din dag.
Du behøver ikke redde verden (og du skal i hvert fald ikke til møde om tør maling).
Du skal bare være dig – med bevidsthed og med beslutningen om, at i dag bliver god.
Så hvad er din vinkel i dag?