Lidt af hvert

Det går

Der er puslet i huset, rundt om bliver det mere og mere til vores hjem…. Men men, det der med at filme arbejdet på min mobil som planen var, går ikke så godt…

Når jeg går her alene og pusler, så hører jeg jo lydbog via min mobil… har den i bukselommen, og der kan den jo ikke filme noget særligt spændende…

Så nu tænker jeg at jagten på et ok videokamera er gået ind. Ikke noget fancy, blot et ok et, som jeg kan sætte fast på en tripod af en art (den skal jeg så også ha købt)

Men hold nu helt k…. Det er en jungle af finde rundt i …. Hvilket et skal jeg vælge, ikke for dyrt og alligevel heller ikke for billigt/dårligt…. Et fint mindre “begynder” kamera tænker jeg, at jeg leder efter….

 

 

 

Når jeg får fundet det, skal jeg nok filme arbejdet, og selvom vi er nået rigtig langt her i huset, er der stadig meget at lave….

Videokamera vs mobil

Siden jeg startede dette lille skriv, har jeg talt med en kær veninde som ofte er live på FB via sit arbejde, og hun og hendes kollegaer benytter “blot” deres iPhone når de filmer.

Jeg tænker ikke umiddelbart at gå live, men måske kan min telefon alligevel klare opgaven så fint.

Så måske jeg kunne få filmet lidt i den kommende uge.

Det går fremad her

Vi er næsten færdige med badeværelset, – mangler kun at  “installere” ventilationen, et par loftslamper – dvs. såfremt jeg fredag i Ikea kan finde ud af deres “Remote” tænd/sluk kontakter. Ellers kommer der ingen loftslamper op, for man skal helt ind bagerst i badeværelset for at tænde lyset, og det holder jo ik.

Der er fundet løsning i forhold til tøj opbevaring, både kærestens og mit eget. 

Hobbyværelsets lagerrrum er spartlet, fuget og malet, reoler er sat op og det er klar til “indflytning. Selve hobbyværelset er også færdig fuget, spartlet og malet. Der er kommet lamper op, og det er nu klar til indretning. En del arbejde der, men samtidig et arbejde, som vil reducere en del i kasserne i kælderen.

”Øl-rummet” i kælderen (der hvor sælger havde reol i gasbeton fyldt med ølflasker) er ryddet for gasbetonreol, der er støvsuget flere års spindelvæv og desværre fandt vi løst puds, så nu skal et hjørne i væggen pudses op. 

Hele rummet (faktisk hele kælderen) er malet med almindelig maling, som ikke er korrekt til brug i kælder…. Så al maling skal fjernes på en eller anden måde, og dernæst skal der males med en “åben” maling, så væggene kan ånde og vi dermed forhåbentlig kan undgå fugtskader. 

Lidt af en opgave, men det er klart det bedste for vores hus, og dermed for os.

Billeder og sikkert også en lille video rundtur kommer snarest.

Skip to content