God dejlig onsdag morgen –
En Pause Til Ro og Refleksion
Der er noget magisk ved den første morgen i lang tid, hvor sjælen føles let, og tankerne er stille. Jeg sidder her på min altan, en varm kop kaffe i hånden, mens køligheden fra morgenen kærtegner mit ansigt. Fuglene synger, og de smukke dådyr løber hurtigt over marken – det er som om naturen selv tager en pause og inviterer mig med til at være til stede.
Ja, det er koldt, men alligevel føles det som den dejligste varme, for jeg er omgivet af noget langt vigtigere end bare komfort – jeg er omgivet af min tid, min ro, min verden. Og denne lille plet på jorden, mit lille smølfehus, føles som et helligt åndehul, et sted hvor livet finder sin rytme og giver plads til refleksion.
Jeg tror virkelig
På, at universet hjælper os, når vi åbner os op for det.
Vi bliver ofte bedt om at tro på, at det, vi ønsker os, vil komme, men det er dog ikke altid, vi får det præcis, som vi havde håbet.
Men her er hvad jeg har lært, er. Vi får altid det, vi har brug for.
Det kan være, at det ikke ser ud, som vi havde forestillet os, men der er altid en større plan i spil, og vi skal lære at stole på, at alt sker af en grund.
Og her på min altan, med fuglesang som baggrundsmusik, bliver jeg mindet om, at det er okay at give slip på kontrollen. (Ikke altid min spidskompetence)
Det er okay at stole på processen og lade dagen komme til mig.
For livet handler ikke kun om at opnå, men også om at være til stede og værdsætte de små, stille øjeblikke, som er de allerbedste.
Jeg er spændt på, hvad denne dag vil bringe.
Hvad vil jeg møde? Hvad kan jeg lære?
Og ikke mindst, hvordan kan jeg gøre en forskel – stor som lille – lige præcis i dag?
Jeg ved, at det starter med at være nærværende, at finde glæde i de små ting og at være åben for, hvad universet har i vente.
Så måske er dagens besked simpel:
Det handler ikke kun om at søge noget stort og vildt.
Det handler om at finde roen i det enkle, om at tage et skridt tilbage og lade livet komme til os.
Når vi giver plads til at være, åbner vi døren for de små mirakler, der ellers ville være forbi uden, at vi lagde mærke til dem.
På forhånd tusinde tak for alt, hvad denne dag vil bringe.
En “lille” sætning, jeg har lånt fra smukkeste Hella Joof.
En fuldstændig perfekt start på dagen.
Så på forhånd tusinde tak for alt, hvad denne dag vil bringe…
Jeg er klar til at modtage, hvad der måtte komme
– og jeg glæder mig til at se, hvordan jeg kan gøre en forskel.
Måske ikke i hele verden, men lige her og nu, i mit lille hjørne af universet.
