No more radio silence
Godmorgen fra Smølfehuset
Vi havde i går besøg af en kære gammel veninde ( altså jeg kendt hende siden jeg var 12-13 år ) hendes mand (som jeg vel har kendt siden jeg var omkring de 16) og deres yngste guld, som er kærsten min’s gudbarn (nu en voksen mand).
Skønt at se dem igen, alt for længe siden sidst 😉
Anyway, hun gjorde mig opmærksom på at jeg var gået fra at skrive sådan regelmæssigt herinde – til totalt “radio silence”.
Du ved ikke et pip, ikke et eneste ord eller noget lyd som helst fra mig.
Okay, jeg indrømmer det. Det har været lidt stille her på bloggen… som i radiotavshed fra en månemission, der aldrig kom hjem.
Du ved, den slags stilhed, hvor man næsten forventer, at nogen sender en eftersøgningspatrulje ud med kaffe og bekymrede blikke.
Men hey – jeg er tilbage!
Og ikke bare sådan “kigger lige ind for at poste et billede af min morgenkaffe og smutter igen”-tilbage.
Nej, denne gang er det med intentionen om rent faktisk at blive her lidt.
Skrive mere. Dele mere. Være lidt mere til stede i det her digitale hjørne af mit liv, hvor jeg plejer at finde mening, grin og måske endda en smule selvindsigt (på de gode dage)
Jeg har ikke nogen fancy undskyldning for pausen.
Ingen dramatiske livsændringer, ingen verdensomspændende missioner (desværre).
Og nej – jeg har heller ikke været optaget af at skrive en roman eller træne til maraton.
Jeg har bare… holdt pause.
Nogle gange sniger den sig ind uden at man opdager det, og pludselig er der gået uger.
Eller måneder.
Eller, ja – lad os bare sige lidt for længe.
Livet mit kom vel i vejen.
Med nyt job, lange dag pga. ventetid, ny frivillig i Røde Kors med lidt meget arbejde i starten og sidst men ikke mindst dagligdagen.
Der er mere ro på nu, har måske fundet rytmen i livet igen, skulle lige lande på min fødder i al det nye.
Men nu kribler det i fingrene igen.
Og det føles ret godt. Som at tage en gammel yndlingsjakke på og finde en 50’er i lommen.
Man havde glemt, hvor meget man savnede det – både jakken og det skjulte lommeguld.
Så hvad kan du forvente herfra?
Forhåbentlig mere af det samme, du kom her for i første omgang: lidt hverdagsrefleksioner, lidt humor, måske et par for meget-følte meninger om ting som regnvejrsdage, kreativitet og livet i det hele taget.
Og vigtigst af alt: lidt mere regelmæssighed (ja, jeg ved det – store ord, men nu er det skrevet sort på hvidt!).
Tak fordi du stadig er her. Eller måske er du ny – i så fald: velkommen!
Jeg håber, du har lyst til at følge med.
For nu er det slut med radiotavsheden.
Vi skrives