Det var meningen at der skulle pusles med sengegavlen og vasketøjskurven i dag.
Men ikke går altid helt efter planen her i huset
Sengegavlen
Er blevet skåret ned til rette højde, renset for gammel stof og skum.
Den har fået et fint asymmetrisk mønster, lavet i liste træ, alt er bejdset i en fin mørk valnød.
Planen var at der skulle fikses en fin kant og top, og så skulle alt ha første lag lindeolie.
Vasketøjskurven
Rammen byggede jeg sammen med en rigtig god veninde. Vi fik hængt den op på væggen i badeværelset.
Lågerne blev skåret, slebet og malet og var klar til at få hængsler m.m.
I dag skulle lågerne monteres, magneter og kæder påføres, samlinger fuges. Den skulle ha et sidste fint lag maling, og så lukkes med Lindeolie.
Men livet kom i vejen...
Og planerne måtte ændres.
Jeg vågnede kl. 5 og stod op, rimelig frisk og klar til morgenkaffe og handling.
Men niks, sådan skulle det altså ikke være i dag. Åbenbart….
For efter en ret aktiv uge, en mentalt drænende weekend, meldte min krop PAS.
Den ville ikke være aktiv i dag. Jeg har faktisk sovet det meste af dagen. Endte i formiddags med at måtte lægge mig. Sov et par timer, var oppe 1/2 – 1 time. Kunne ikke tage mig sammen, og måtte lægge mig igen. Så først omkring 15 ish var jeg nogenlunde klar til lidt handling.
Jeg kørte i Bauhaus og returnerede de klaverbeslag vi købte i går, for de var for lange
Resten må vente
Så alle planlagte opgaver, må vente. Måske jeg kan i morgen, måske ikke.