Alle har skrevet under

Vi underskrev købsaftalen mandag aften !

Sælger underskrev tirsdag morgen !

Nu skal vores fortrydelses frist (onsdag næste uge) lige gå !

Og de der bank/advokat dage ligeså !

Men TORSDAG næste uge, er alle frister overstået, og såfremt der ikke er nogen indsigelser (vi fortryder ikke), så er huset VORES !

Det er for vildt

Vi glæder og så vildt meget begge to !

Der går ikke en eneste dag, hvor vi ikke taler om huset, hvad vi skal gøre, hvor og hvad, indretning, hvad skal der laves (kun småting vi gerne vil ændre).

Hvor godt det bliver at der er plads til os alle, kæresten min, Møv og Claude og jeg selv, når vi sidder ude og drikker kaffen. 

For her i gårdhaven på Lundegårdsvej, er der den dumme trappe, og selve “terrassen” er på ingen måde bred nok, til at hundene kan ligge omkring os, som de helst vil. Den er så smal, og en eller begge af hundene (og til tider også jeg selv) er dagligt ved at “falde” ned af trappen.

Hvad så nu?

Vi har snart sommerferie !

Første gang nogen sinde, at vi har ferie først i juli, men sådan er det, når jeg arbejder på en skole.

Det er helt ok, og planen for ferien, er egentlig ganske simpel. 

For vi skal ikke ud og rejse, vil meget hellere gemme pengene til de ting som vi gerne vil fikse/ændre i huset.

Men vi skal ha pakket gårdhaven sammen, spa-badet skal vaskes ned og pakkes sammen. Drivhuset skal skilles ad, og pakkes klar til flytning. Alle krukker skal samles osv.

Grillen får lov til at blive stående, for vi har jo stadig resten af juni, hele juli og august her i huset. Og der skal der være plads til at grille i sommervejret 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content