14 dage
Hobby værelset
Loft og vægge skal så klart males, lige som alle andre rum i huset.
Dette værelse skal være mit nye hobbyrum.
Altså det de “mindre” hobby ting, som negle, malerier, tufting og hvad Sørensens jeg ellers pusler med.
Døren forenden af væggen til venstre leder ind til et rum med hylder over alt. Sælger har brugt det som Walk-in closet. Men jeg kommer til at bruge det som “lagerrum” til materialer.
Det rum skal så klart også lige ha en gang hvid maling, for det er lidt mørkt og der er ikke noget vindue herinde. Ingen dagslys, dog heller ikke nødvendigt, blot jeg finder en god loftslampe.
Indretning af selve hobbyværelset, bliver nok en mere praktisk en af slagsen.
For det skal jo først og fremmest være et arbejdsrum, med opbevaring, arbejdsbord, godt loft og arbejdslys.
Dermed ikke sagt at rummet ikke skal rumme hygge og have sjæl, for det skal det. Ellers tror jeg slet ikke, jeg ville synes om at sidde herinde og arbejde.
Der er plads til de 6 Alex kommoder og mit store staffeli.
I dag er planen at gennemgå og pakke alle min male ting…
Ikke maleting, som i dem jeg bruger til mine malerier, men afdækning, pensler, tape og hvad søren man ellers bruger, når huset skal males.
Jeg har en del, men tænker at vi nok kommer til at købe mere afdækning af forskellige karakter, for det er altså et stort hus, der skal males, og mange ting der skal afdækkes og “tapes” til.