Tidlig søndag morgen
Taknemmelig
Som vanligt tidligt op, morgenkaffe i drivhuset. Nyder roen og stilheden. Alenetid på den gode måde.
Tænker på besøget fra den lille familie i går. Først is på havnen, og så fri leg i gårdhaven. Tid til leg i børnehøjde og tid til voksensnak.
Var savnet og havde selv savnet. Elsker de stunder med guldet, den måde de både dræner og giver energi. Mindste guldet kan nu sige mit navn (på hendes helt egen måde).
Er taknemmelig for at få lov til at være en del af deres liv, og alle de minutter jeg har sammen med dem. Elsker min tillægs familie.
Dagens opgave
I dag skal der pakkes lidt tøj til den kommende uges retreat med Mie Molkte.
At pakke til flow, meditation, kvindecirkel og hvad andre indlæg der måtte være, er nem.
Noget blødt, behageligt der ikke strammer nogle steder.
Den ligger lige til højrebenet.
Men at pakke til denne opgave:
“Så skal i tage noget tøj med til onsdag aften, som du ELSKER og føler dig dejlig i. Det kan være du føler dig flot i det. At det er lige dig. At du drømmer om at have det på oftere. At du var modig og tog det på. At hvis du skulle vælge noget kærlighedstøj til dig – så kunne det være et bud”
Den volder mig altså stadig lidt problemer.
At finde noget jeg føler mig dejlig og flot i, mit kærligheds tøj til mig……
Lad det være søndag
Nu lægger jeg alle forventninger til mig selv til side. Pakke kuffert kan jeg gøre senere.
Nu vil jeg holde hygge søndag, med kæresten min. Være god om os. Afslappet og kærligt.
Så jeg vil starte med at køre til bageren, så vi kan hygge med morgenmad, når han vågner.
Og så må vi se, hvad søndagen ellers bringer.
Jeg er taknemmelig og byde alt universet har til mig velkommen.
Alt sker af en årsag, og først når jeg er klar til at modtage…
Jeg er lige der hvor jeg skal være, lige nu
Elsker mit lille univers her på landet.
Elsker den ro det giver mig.
Taknemmelig er jeg …