Måske nyt job
Ringede som ønsket
Fredag formiddag sendte jeg jo 3 ansøgninger afsted.
Et job var rent faktisk et fleksjob og de to andre var “deltid” – eller jo nok mindre end deltid.
Jeg har fået svar fra to af disse tre job. Det ene Kirkepedel vikar – svar med følgende besked; ansøgning modtaget.
Men fleksjobbet, han skrev fredag aften at jeg gerne måtte ringe mandag mellem 8-12.
Telefonsamtalen og ønsker
Jeg ringede så mandag til ham, og vi havde en rigtig god telefon samtale. Du ved det virker om at kemien er fin, samtalen løb flydende og der var enighed om en del emner.
Han ville dog gerne, såfremt det kan lade sig gøre, ha mig i praktik i 3 måneder. Vist nok med start 1 februar, altså virkelig lige om lidt.
Dvs, 3 måneders arbejde til dagpenge – grundlæggende ikke et koncept jeg er vildt begejstret for. Tror jeg har set lidt for mange arbejdsgivere misbruger denne mulighed for gratis arbejdskraft. Arbejdsgivere som efter de første tre måneder bare forlænger, eller siger – det duede ikke – og så finder en ny praktikant.
Men det kommer jo også an på hvad min sagsbehandler siger til det. Og om hun går med til praktik, lige når jeg bliver ledig, ved jeg ikke. Måske er systemet således at man skal ha været ledig i et stykke tid, inden praktik kan komme på tale.
Vi får se, hvad kommunen og hendes holdning er til dette, når jeg får fat i hende.
Uanset så endte samtalen med at han gerne vil se mig til en fysisk samtale, og det bliver så i dag, onsdag kl. 12.00
Så jeg tænker at du meget gerne må krydse fingre endnu engang.