Jeg fandt energi og kræfter igen

Vægge, loft og vinduespartiet

Lige pt er jeg jo i fuld gang med at fuge oppe i prinsesse værelset.

Der er meget – jeg mener hele værelset (både vægge og loft) er jo træ…sådan noget med en hel masse samlinger…..og alle sammen skal fuges, inden jeg kan male værelset.

Men men, så var det altså heller ikke værre. For inden jeg nåede at offentliggøre dette skriv, skete dette:

Jeg er nemlig FÆRDIG…. Begge sider væg og loftet (det er ret skrå og går langt ned) er fuget….. Der er fuget rundt om døren ud til gangen, og i den anden ende af værelset er der jo kun vinduer og selvfølgelig en dør ud til altanen…

Så nu er jeg klar til at male

Loftet skal være vores “hvid”, altså den der “kokos-hvid”, vi har i resten af huset.

Men væggene, dvs. fra gulv og op til “knækket”, dem er jeg lidt i tvivl om…

De skal ha en farve, en god varm hyggelig en, men jeg kan godt blive lidt bange for at det blive for mørkt.

Prinsesseværelse / gæsteværelse / mit værelse

Værelset er et gæsteværelse (et af to i huset) og bliver jo derfor ikke brugt sådan hver eneste dag…

Men en kær veninde gav mig en god ide…

Det værelse skal udover at være gæsteværelse, også være mit meditationsrum…

Et rum til fordybelse, ro og ritualer / rutiner.

Denne stol er god, når man som jeg ikke længere er så god til skrædderstilling.

Et rum, hvor jeg kan være i fred for hundene, når jeg gerne vil meditere eller dyrke yoga.

Mit lille spirituelle hjørne her i huset.

For jeg har brug for at kunne trække mig tilbage, væk fra tv, hunde og kæreste, og fordybe mig i den del af mig

Hyggelys

Jeg kunne godt tænke mig at hænge en lysekrone op i det her værelse. 

Tanken er at den skal hænge i det ene hjørne ud mod altanen. Og at den ikke skal hænge så højt som man normalt ville hænge sådan en, men halvt ned fra loftet eller noget i den stil.

Nogle af de her 7 lysekroner jeg har fundet, skal der pusles lidt med…F.eks skal “Guld” varianten ændres så den ikke er helt så skinnende, men derimod ser lidt gammel ud, lidt mere bronze end guld. Old School tror jeg “bare” skal vaskes godt og grundigt, men det er lidt svært at se – bare ud fra billeder…..

Hvad synes du ?

Mange spørgsmål

Det var mange ting jeg spørger om her, jeg ved det godt.

Og hvis du ikke har lyst til at svare på nogle af dem, lyst til at deltage i afstemningen, så er det også helt ok.

Du skal nemlig gøre lige præcis som det passer dig 😉 Og kun det du har lyst til.

Værelset har jo altan

Den fineste lille altan, med et godt udhæng fra taget. Så man burde kunne sidde i tøjrvejr derude.

Altanen skal godt nok også ha en omgang kærlighed. Al træværk omkring vinduerne og døren skal tjekkes for utætheder. Der er nemlig tegn på lidt fugt i det ene hjørne nederest på den ene vindue, helt ned ved gulvet. Og glasset i døren er revnet, så det skal skiftes. Træværket omkring vinduer og dør, skal males indenfor – og det bliver alt sammen den samme “kokos-hvid” som loftet.

Vinylet på gulvet på altanen, eller hvad det nu lige er de har lagt derude, skal pilles af, og så må vi se, hvad der er under og hvilken stand det er i.

Rækværket, dvs. de 4 lange brædder, der er på tværs (så man ikke falder ned) – skal skiftes (de er i virkelig dårlige stand) og der skal nok sættes en “støtte-stolpe” i midten. For det er nogle ret lange brædder, og det vil sikkert føles mere sikkert og stabilt på den måde.

Men når alt det er fikset, så kan der blive et ret fint uderum på den altan.

Der er fin plads til et par stole og et lille bord.

Et par lanterne med lys i, og / eller måske en lampe af en eller anden slags. 

Så er altanen klar til brug – klar til morgen meditation og rutiner / ritualer i morgen solen.