Fysisk reaktion på….
Det her er et forsøg på at fortælle om min krops fysiske reaktion på bla.a en guided meditation under et Soul Dedication modul.
Soul Dedication
er den uddannelse, jeg er i gang med i Soul House, under kyndig vejledning af Mie Molkte
Jeg har tilmeldt mig denne uddannelse og vi har nu just været igennem 2 forløb – en fredag aften og lørdag formiddag/eftermiddag.
Nu har jeg fordøjet weekendens forløb en anelse, og kan måske bedre forsøge at sætte lidt ord på, hvad søren der skete med mig undervejs.
Lad mig starte med at fortælle at da jeg ankom fredag omkring 17.30, kunne jeg dårligt gå. Jeg haltede og kunne ikke støtte særlig meget på højre ben. Hofte, og knæ gjorde helt vildt ondt. Jeg fik sådanne nogle jag fra knæ, ned langs ydersiden af skinnebenet. Jag som fik benet til at knække sammen under mig. Virkelig smertefuldt, ubehageligt og ganske upraktisk. Især når jeg helst skulle kunne bevæge mig intuitivt til musik og verbal spirituel vejledning.
Soul Dedication Intensive
Psykologisk & spirituel indre, personlig uddannelse
Meditation
Under en af aftenens guidede meditationer, mærker en ændring i min krop. Det er lidt svært at forklare, men min krop blev ligesom en lille my lettere og min hofte og ben gjorde ikke helt så ondt. Jeg forsøger stille og roligt at rejse mig, og rette mig ud. – Noget som normalt er forbundet med kraftige smerter og kramper fra hofte og ned gennem benet. Men nu gør det ikke helt så ondt, og kramper næsten ikke. Så jeg forsøger at gå lidt omkring. Jeg kan nu næsten gå, uden at det gør ondt, eller i al fald ikke særlig meget. Og jeg kan faktisk også bevæge mig lidt til musikken.
Både Mie og jeg er vist lidt overrasket over denne meget tydelige reaktion fra min krop, positive men dog overrasket.
Og måske alligevel ikke helt
For i sommers var jeg afsted på retreat med Mie Molkte. Vi var på stranden i forbindelse med en øvelse. Og da vi ankom, humpede jeg grædende hen af stranden, med sko på (kunne simpelthen ikke gå uden). Og meget kort fortalt og helt uden at retfærdiggøre hvad der egentlig foregik og skete. Jeg kunne efter en øvelse i havet, gå næsten normalt tilbage til bilerne. Vel og mærke på bare tæer.
Så vi havde tidligere set
Hvordan min krop kan reagere på disse øvelser.
Da jeg så ankommer lørdag morgen. Kan jeg med stor glæde vise Mie, at jeg nu rent faktisk kan gå normalt (så normalt man kan med en dårlig hofte). Og faktisk med et smerte niveau, der klart er til at holde ud.
Der er så mange andre indtryk
Fra denne og forrige weekend, under denne uddannelse, som jeg kan skrive om. Men det bliver altså først når jeg selv, har fundet ro i det hele. Fået fordøjet alle indtryk og efterfølgende reaktioner. Så du må vente lidt, med at læse mere…