Jeg er tilbage
Det er ret længe siden jeg sidst har skrevet herinde…. Rent faktisk har jeg ikke skrevet noget som helst siden d. 23. Oktober !!!
Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor jeg ikke har skrevet, men måske jeg ikke rigtig havde noget på hjertet.
Der er sket meget i tiden der er gået… Jeg har søgt job efter job, fået afslag efter afslag – og de hak i tuden og selvtilliden de gav… Fysikken har ikke været så god, der har været en del “dårlige” dage, dvs dage hvor jeg ikke helt har kunnet så meget, jeg har været utrolig træt og næsten ikke kunne trække mig selv op til at foretage mig noget fornuftigt.
Tidligere har jeg været god til at få tiden til at gå med et eller andet fornuftigt projekt, og absolut ikke siddet i sofaen og set tv dagen lang. Men i denne periode har Netflix har været en god ven, nok også for god en ven.
Det viste sig dog at der var en årsag til at jeg var så træt og ikke kunne tage mig sammen. Mit stofskifte var væltet igen, viste et par blodprøver. Nu er min medicin blevet justeret og forhåbentlig bliver det bedre ret hurtigt.
Hvordan går det så nu?
Jo, jeg har fået job 😉 Ja du læste rigtigt.
Et job jeg ikke engang selv har søgt !!! Jeg er vist blevet headhuntet 😉 Jeg kunne ikke være mere spændt og glad.
Jeg skal være ansvarlig for IT’en på Ringsted Lilleskole. Et job, jeg glæder mig helt vildt til, og første arbejdsdag er d. 3 januar 2024.
Vægttabet går rigtig fint, har måtte lave nyt hul i bæltet, for jeg måtte længere ind, end det 5. Hul der var allerede.
Jeg er næsten halvvejs i mål, i forhold det mål jeg satte mig, da jeg startede på Wegovy
Så jeg er glad og sikker på at jeg nok skal nå målet inden sommeren.
Jeg er en julepige
Det er december og julesmåkagerne er bagt, de hjemmelavede fyldte chokolader ligeså.
Nisser og engle er fundet frem, huset er pyntet og juletræet står så fint i stuen med al sin pynt. Der er lavet juledekorationer og vi er igang med at brænde kalenderlyset og pakkekalenderne bliver åbnet og nydt i fulde drag.
Julegaver er pakket ind, og lagt så fint under træet. Vi hygger os her på landet.
Fra byen til landet
Faktisk så er vi faldet så meget til her i Præstø, at vi nu kigger efter et hus at købe.
Vi skal jo flytte her fra Lundegårdsvej senest d. 1 december 2024.
Vi har tid, og sonderer terrænet, kigger på boligsiden og søger noget vi begge får den der rigtige mavefornemmelse i.
Vi har begge nogle krav og ønsker til det fremtidige hjem, men jeg er sikker på at vi nok skal finde det rigtige hus inden deadline.