Endnu engang, længe siden sidst
En hel evighed
Det føles som om, det er en evighed siden, jeg sidst skrev herinde.
Hvad er der så sket siden 15. februar?
Tja, livet er jo altid lidt af en rutsjebanetur.
Her er en opdatering på, hvad der er sket på min side af verden.
Nå ja… Jeg har stadig ikke fået adgang til min Facebook-konto!
Det har simpelthen været en prøvelse, at få dem til at anerkende, at det rent faktisk er mig, der ejer kontoen.
Jeg har sendt billeder af mit kørekort så mange gange, at jeg ikke engang kan tælle dem længere. Jeg har skrevet om lovligheden af, at de nægter mig adgang, men intet har virket.
Nu har jeg sendt et billede af mit pas i håb om, at det måske vil overbevise dem.
Fingers crossed 🫰🫰🫰
Der er dog også gode ting at berette om!
Prinsesseværelset blev jo færdigt for et stykke tid siden. Men jeg har lige så længe ledt efter et møbel, en kommode eller noget andet, der kunne stå så fint bag døren, men det var lidt af en udfordring at finde det rette.
Efter at have gennemsøgt genbrugsbutikkerne i Præstø, tog jeg en tur til Røde Kors-butikken i Vordingborg en dag, jeg var i området.
Og der, der fandt jeg det!
Et fint gammeldags chartol, med den klassiske skriveklap og de søde små skuffer.
Det havde lidt slitage, men jeg kunne helt klart se potentialet.
Så jeg gik i gang med at give det en kærlig hånd. Soklen blev repareret, lakken fjernet, og så blev det slebet, bejdset og malet, før alt fik en flot lakfinish.
Jeg mangler stadig at finde nogle fine håndtag (er ikke så glad for dem, der sidder på), men indtil da, er det præcis det, jeg havde håbet på.
Jeg holder øje med loppemarkeder og genbrugsbutikker for at finde de perfekte håndtag, der kan give det et ekstra pift.
Praktik
Som jeg nævnte tidligere, startede jeg i praktik den 1. februar med henblik på et fast job pr. 1. marts.
Det har været lidt af en oplevelse, skal jeg love for.
Jeg vil ikke gå i for mange detaljer her, men jeg kan sige, at det ikke er helt den oplevelse, jeg havde håbet på.
Jeg forventer ikke, at jeg bliver pensioneret fra dette job, men vælger dog at blive der indtil videre, og derfor har jeg også startet jagten på et nyt fleksjob.
Jeg er sikker på, der er noget bedre derude, der passer bedre til mig og mine behov.
Hjemmefronten
Herhjemme kører det også lidt op og ned.
Kæresten har været syg med lungebetændelse i en uges tid, hvilket har været rigtig træls.
Derudover er vi også ude for at have problemer med vores træpillebrændeovn, der konstant går i fejl, og så skal vi snart udskifte bilen – så alt i alt er der lidt at holde styr på.
Men hey, sådan er livet jo nogle gange, ikke?
Der er både op- og nedture, og vi må tage det hele med et smil – på godt og ondt.
Så ja, det er lidt af et miks af alt muligt, der er sket, siden vi sidst talte.
Men sådan er livet – det går op og ned, men med en positiv indstilling og et smil, går det jo altid fremad.
Hvad med jer? Hvad har I haft gang i?