Et farvel…..
Afsked med
Her dagen før ferien, skal vi tage afsked med en kær veninde’s mor.
Jeg har kendt hende siden jeg var 12-13 år. Er kommet i hjemmet i gennem alle år. Overnattet, hygget, leget, spist, grint og grædt – som veninder gør i gennem livet, især i teenager årende.
En stærk, kærlig og særlig kvinde, må jeg sige.
Mor til 2 stærke piger (nu kvinder), mormor til 2 skønne drenge (nu unge mænd). Kærlig og til tider besværlig – som jo kun forældre kan være.
Så kl 13 siger vi pænt farvel, en sidste hilsen – og dernæst skal lives fejres. Historier skal deles.
Der skal grines og grædes. Huskes og aldrig glemmes…
I morgen
Går køreturen op gennem Jylland. Stille og roligt, og med tid til at køre ind omkring steder vi gerne vil se på vejen.
Ingen stress, masser af tid…Det er er jo ferietid.
Og vi skal nok nå frem ….. tidsnok til …..
Der skal bades i havet. Hygges på altanen. Poolen skal tjekkes ud…. Måske tid til massage eller ansigtsbehandling ?
Familiebesøg og veninde-besøg er med i planerne. En tur til Skagen. Og ellers “kun” lige hvad vi har lyst til
Kufferten er ….
Næsten pakket…….Lidt svært med det danske sommervejr, som det viser sig for tiden.
Skal man pakke sommerkjolerne, eller de varme trøjer ? Det må vist blive et mix af det hele 😉
Anyway, det sidste skal “smides” i. Den skal lukkes og så skal bilen pakkes.
Møv og Claude skal selvfølgelig også med på turen, så der skal pakkes hundekiks og mad.
Vandskåle og deres tæppe skal også med.
Og så skal vi finde ud af at skille dem ad, når vi skal sove.
For Møv bliver vist højløbsk, netop de dage vi er i Blokhus.
Måske Claude ender med at skulle sove i bilen, om ikke andet så nogle af nætterne. Vi får se…….
1%
Som vanligt i mit liv, en ganske følelsesmæssig blandet dag.
Universet sender mig i mange forskellige retninger. Det er som regel sjovt og underholdende. Og om ikke andet, så holder det mig “på tæerne”.
Og i dag minder det mig om, at livet er skrøbeligt. At vi skal nyde hvert et sekund. Få det bedste ud af det. Være 1% bedre variant af mig selv end jeg var i går.
Hvis jeg forbedrer mig selv med 1% hver dag, bliver det faktisk til noget. Ikke at jeg ikke er god nok, som jeg er – for det ER jeg.
Men jeg kan altid gøre det bare 1% bedre end i går.
Blive 1% mere groundet.
Mærke mig selv 1% mere.
Stå op for mig selv 1% mere.
Være 1% mere taknemmelig.
Være 1% mere kærlig over for mig selv.
Være 1% mere kærlig
Ved ikke om du kender til 1% princippet ? Kort fortalt er det blot at stræbe efter at gøre det 1% bedre end dagen før. Hvis du hver dag tilføjer 1% af xx%, bliver det til en hel del.
Et sjovt princip, at forsøge at leve efter. Og det virker faktisk, synes jeg i al fald. Det og så at stole på universet. At virkelig, sådan VIRKELIG dybt i min sjæl – være taknemmelig – for små som store ting. At mærke energien i livet.
Månens kræfter og hvad hun kan udløse. At stole på, at mine skytsengle holder øje, og passer på mig. At de viser mig vejen fremad.
At manifester det jeg ønsker i livet.
Ikke en ny bil, eller et par nye bukser (det kan man såmænd også manifesterer) men noget dybere, måden jeg ønsker at leve mit liv.
At være ærlig, kærlig og autentisk – taknemmelig og troværdig