Første dag i Blokhus

Lørdag morgen i Blokhus

Vi har fået en fin lille 2 værelses lejlighed i høj stueplan, med en dejlig altan – lige til morgenkaffen – og mine ritualer. Et farvel….. – Nyt DIY Liv

Jeg vågner jo stadig tidligt, og helt klart før kæresten min.

Så i dag var jeg oppe ca. 4.30 og har nydt roen og min morgen her på altanen.

Men efter en tur til bageren, morgenmad med kæresten, måtte jeg ned og se på vandet. Vi bor 50 m fra vandkanten….. Det skal udnyttes for vildt.

Gå i vandkanten eller noget.

Jeg havde lovet kæresten min, at jeg ikke ville bade, når jeg var alene.

Men efter at have gået i vandkanten, kunne jeg godt mærke at det ikke var helt nok.

Og heldigvis var der et meget sødt ægtepar, som godt ville holde øje med mig, mens jeg badede. De havde været i, og var egentlig klar til at cykle videre.

Så morgenbad i Jammerbugten, noget jeg klart kan anbefale.

 

Dagens plan

Nu en kop dejlig varm kaffe på altanen, mens jeg skriver dagens blog.

Om lidt et dejligt varmt bad, tørt tøj på og dernæst ud og udforske Nordjylland.

Vi starter med at køre ud til en Thorup Strand, det er den fra “Gutterne på Kutterne” – 

Hedder programmet sådan ???

Det er et sted kæresten min, gerne vil se.

Hvad vi ellers skal se, hvor vi skal hen – det aner jeg ikke…. Vi tager det roligt og nyder ferien

Vil ha mer

Men jeg kan fortælle dig, at jeg ikke er færdig med at morgenbade i Jammerbugten.

Det søde ægtepar, der holdt øje med mig, fortalte mig at der er en vinterbadeklub, som bader hele året kl. 

8-8.30 lige der hvor jeg også kommer ned på stranden.

Så er jeg jo ikke alene, og må gerne bade 😉

Tak Mie Molkte for at vi var i vandet i Tisvilde. 

Det gør underværker for min krop – virkelig svært at forklare hvad det gør. 

Men jeg har i al fald mindre ondt, når jeg har været en tur i havet.

Og tak til universet og mine skytsengle for at vise vej…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content