Endnu en rengøringsdag

Lidt mere rengøring

Endnu engang går turen ind til min far for lidt mere oprydning og rengøring. Ingen af os kan holde til ret meget af gangen, og der skal jo også være tid til kaffe og samtaler, sådanne en dag.

Vi nåede 1/2 stue i mandags, så vi mangler altså stadig den sidste halvdel.

Vi gør rent og rydder lidt op i hans ting og sager.

Så noget af det, han ikke længere bruger, og som jeg heller ikke er specielt interesseret i, bliver pakket sammen og kørt på genbrugspladsen.

Støvsugeren vi aldrig fik

Vi forsøgte i sidste uge, at bestille en ny støvsuger til ham.

Men vi har måtte annullere ordren, da de alligevel ikke kunne levere.

Så i dag skal vi nok en lille tur i Amager Centreret og besøg Elgiganten, og købe denne fine Dyson V8 model til ham.

De skulle ha nogle på lager, så jeg håber det lykkedes denne gang.

I køkkenet for far

I går brugte jeg lidt ekstra tid i køkkenet. Tid brugt på at lave “madpakker” til min kære gamle far.

Han kan faktisk stadig godt selv lave mad, men gider vist ikke rigtigt. Så det bliver nemme retter fra frysedisken i Føtex.

Men kæresten min, har købt sådan nogle fine madkasser, beregnet til at gå direkte fra fryser til mikroovn. Og så er de heller ikke engangs, men skal blot vaskes og fyldes igen og igen og igen.

Så 3 x kartoffelmos og gammeldags millionbøf, og 3 x hakkebøf med bløde løg, kartoffel, lidt grønt og brun sovs er pakket. 4 små sylteglas er fyldt med syltede agurker i 3 varianter og en omgang syltede rødløg.

Jeg kan faktisk godt li at tage mig af min gamle far, og ville ønske at han ville flytte på landet med os. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content