Endelig færdig …
Min kære gamle far
Så blev jeg endelig færdig med hovedrengøring inde hos min kære gamle far.
Hele hytten er nu fri for støv, spindelvæv og lidt andet sjovt.
Der er fint, gardinerne er vasket, vinduerne pudset og gulvet støvsuget og vasket.
Vasketøjet er taget med hjem til Præstø, så nu ved jeg hvad jeg skal lave i aften, i morgen aften og så klart i starten af næste uge.
Men som jeg fortalte min kære gamle far: Du tog dig af mig, da jeg var lille – så selvfølgelig kan og vil jeg tage mig af dig nu.
I morgen skal jeg derind endnu engang. Vi skal ha hængt en gardinstang op i stuen, og dernæst ha hængt de nyvaskede gardiner op igen.
Jeg vasker dem i morgen tidlig inden jeg kører, så de stadig er fugtige når jeg lander på Amager.
Jeg mangler at vaske en enkelt glas lampeskærm af – den hænger højt i entreen. Men jeg har husket at få en stige med derind.
Ellers skal vi “bare” vente på kæresten min. Han kommer nemlig efter arbejde, for at hente ting og sager, som skal på genbrugspladsen.
Den lille familie
Jeg var så tidlig færdig i dag, at jeg nåede forbi “den lille familie”.
Et kort men som altid super hyggeligt besøg.
Elsker de to små guldklumper, og at se glæden i deres små ansigter når jeg kommer, varmer mit “gamle” hjerte.
Hyggesnak med deres forældre var tiltrængt og som altid vildt hyggeligt.
Aftensmad med dem alle, hurtig pizza og danskvand.
Elsker når vi er impulsive og “bare” gør noget