Når det ikke rigtig lykkedes
Ærligt og autentisk
Jeg accepterer, at livet ikke helt er, som jeg ønsker.
Jeg tilgiver mig selv, for at jeg ville ønske at, det var anderledes.
Det er blot nogle af de “lære sætninge” Mie Molkte har lært mig
Men det er ikke altid at træerne gror helt ind i himlen…. Og jeg har ramt en periode hvor de ikke rigtig virker…. Eller rettere sagt, mine ritualer ikke virker som de plejer.
Jeg føler mig på ingen måde “rigtig”. Føler mig hverken lækker, attraktiv, dejlig eller særlig speciel.
Ja ja, jeg er sød og kærlig, det ved jeg godt. Og det er ikke mine evner jeg er i tvivl om. Jeg ved godt, hvad jeg er god til. Så selvtilliden fejler ikke noget. Men selvværdet, selvkærligheden, selvplejen har det ikke så godt.
Ikke et glasbillede
Jeg hverken kan eller vil, sidde her i drivhuset og skrive at alt er åh så fint og godt, når det ikke er sådan jeg føler det.
Jeg vil ikke sætte et glansbillede op for hverken dig eller mig selv.
Det er hverken ærligt eller autentisk !!!
Tror der er brug for grounding, sådan for alvor.
Men jeg har tabt tråden, energien og har vist brug for at blive holdt i hånden.
Brug for lidt guiding, lidt struktur, og en til at at “tvinge” mig til at blive på stien. Hjælp til at finde kærligheden til mig selv.
Måske jeg selv kan finde vejen til den rette sti, i løbet af de næste 4 dage. Og hvis ikke jeg kan, ved jeg at jeg på mandag får al den hjælp jeg har brug for.
For jeg købte for et års tid siden, en plads på Mie Molkte’s Soul retreat 2023.
4 dages intensiv træning, guiding i at vælge kærligheden til mig.
Det retreat kommer helt klart på det helt rigtige tidpunkt
Kærlighed / selvkærlighed
Kæresten min, gør hvad han kan. Elsker mig ubetinget, bakker mig op, synes jeg er dejlig og en lækkermås.
Så jeg føler mig elsket og værdsat, og det er jeg super glad for.
Jeg ved at jeg fortjener kærlighed og at jeg er værd at elske – det er ikke der problemet er. Jeg elsker bare ikke mig selv.
Jeg får ikke gjort nogle af de ting som er kærlige overfor mig selv; spist sundt, motioneret,
Jeg har tænkt (igen i hovedet) mig til at de begrænsninger fysikken giver mig, påvirker hvordan jeg har det med mig selv. At det at jeg stadig går dårligt, får ondt ryggen, har dage hvor kroppen ikke vil i gang, virkelig påvirker mit humør og min evne til at tænke om / tale pænt til mig selv.
Måske er dette humør blot et resultat af at, kroppen de sidste mange dage, ikke har ville samarbejde.