Langsom tirsdag, måske
Sådan er nogle dage bare
Ryggen er dum til morgen, så det bliver måske en langsom tirsdag….
Nogle gange tager ryggen hele dagen, andre gange “blot” et par timer eller noget.
I dag er det i al fald en langsom morgen, uden alt for meget bevægelse. Har taget morgen pillerne, og håber de fikser ryggen.
For de der dage, hvor der enhver bevægelse gør mere ondt end vanligt, de dage hvor jeg ender med at lave absolut ingen ting, de dage er kedelige og irriterende, synes jeg.
Ellers er planen for dagen, et kaffebesøg hos en senseling, en af de skønne kvinder, jeg har mødt inden i verdens bedste Facebook gruppe; Sense Me Vip. Gruppen som ikke bare er en fb gruppe, men et fællesskab, et sammenhold, kvinder med kvinder – og ikke kvinder mod kvinder.
ikke et nyt projekt
I går blev der puslet med den store bordplade, den der af valnøddeplanker og epoxy.
Den ene side er blevet høvlet ned, og skal nu slibes helt fin og glat. Det er en langsommelig proces, men med tålmodighed (som alle jo ved, jeg har masser af) skal den nok blive fin.
Billedet er blot et model foto og ikke mit bord
Har lovet både kæresten min og mig selv, at jeg ikke begynder på nye projekter sådan lige foreløbig. Ikke flere nye projekter i dette hus.
For der er mere end rigeligt som skal pakkes sammen og flyttes, når tid er.Om jeg lige frem “downsizer” mine projekter, materialer osv. det tror jeg dog ikke, for selv om jeg f.eks ikke maler for tiden, så er jeg sikker på at jeg nok skal få en pensel i hånden igen. Og hvis jeg så har enten smidt alt malegrej ud, eller solgt det, så skal jeg jo bare ud og købe nyt…..det er der hverken logik eller økonomi i, efter min mening.