Nattesøvn

For lidt i alt for mange år

I mange år, er jeg først gået i seng omkring midnat eller efter, er simpelthen ikke rigtig træt inden. Og typisk vågner jeg igen mellem 4-6, og så står jeg op.

Det er jo ikke ligefrem mange timer, jeg får sovet.

Men jeg fungerer fint på denne måde, har jo gjort det i mange år. Snupper ind i mellem en dag, hvor jeg sover igennem, sådan virkelig sover igennem.

Men alle kloge hoveder siger jo, at vi helst skal sove mellem 6-8 timer hver nat

Så for tiden, eller rent faktisk siden bedste veninden fra solskinsøen var på besøg, hopper jeg i seng mellem 22-24. Og sørme om ikke jeg de fleste dage sover til et sted mellem 6-8. Det giver mig alligevel omkring 8 timer, eller mere nogle nætter.

De siger det er sundt, nej ikke bare sundt, men nødvendigt for vores hoved og krop, at få ordentligt og nok hvile.

Min ryg er ikke altid enig, og brokker sig de fleste morgener, over at have ligget for længe. Måske jeg skal ha en ny topmadras ?

Men uanset ryg og topmadras, så får jeg altså en del mere hvile hver nat, end jeg har gjort i mange mange år. Og jeg kan faktisk godt li det. Og nu er vi nået til at jeg faktisk er træt der omkring 22-23 ish, og er klar til at sove. 

Jeg vælger mig

Jeg får virkelig valgt mig, og det som er godt for mig for tiden.

Mere søvn, sundere kost, ikke meget snacking, lidt mere mortion, mere mig tid.

Jeg gennemgik en ret stor forandring / følelse på det sommer retreat Mie Molkte afholdt i slutningen af juli. Det er utrolig svært at forklare hvad det egentlig er der sker inden i en, under sådanne et retreat. Alt er på et følelsesmæssigt plan, ens egen udvikling, at sætte grænser, at lære at være mere kærlig mod en selv, at mærke hvad der er godt for en, og hvordan man så handler på alle disse følelser.

Og som regel skal sådan et retreat og alt der udvikler sig der, have tid bagefter til at bundfæste, tid til at suge sig fast i ens hverdag, ens sjæl og krop.

Men det lykkedes sgu!!!

Jeg ser anderledes på mig selv, min krop og mit liv.

Ikke at alt skal ændres, det er jo ikke det, det går ud på.

Men selvom jeg godt kan se, at jeg er for tyk, så er jeg ikke længere ved at kaste op, når jeg ser et spejlbillede af mig selv.

Og ikke mindst, jeg træffer nu sundere og bedre valg for mig og for min sjæl og krop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content