Jeg elsker min lille oase, mit drivhus, mini orangeri.
Ja ja, jeg ved godt at det er vores…. Men altså helt ærligt, det er vist mest mit.
Jeg nyder at sidde herinde og gennemføre morgen ritualerne/meditationen, og få styr på dagens opgaver.
At sidde herinde og fundere lidt over livet, som det er. Mærke hvad der gør mig glad, og bemærke hvor meget der faktisk er at, være taknemmelig for i livet… Småt som stort.
Dagens opgaver
Spa’en skal vaskes og fyldes med vand
Hele spa-området skal der pusles lidt mere om
Der skal placeres lanterne og lamper
Skrald skal fjernes
Træet som er dødt skal væk
Græsser skal plantes i zinkbaljen
Udekøkkenet
Mangler også lige en anelse pusleri fra min side
Der skal arrangeres sidebord, så man har ekstra plads til at sætte af på.
Jeg mangler stadig at finde vores grill redskaber, og må vist en tur i værkstedet og lede i kasserne.
Jeg er dog sikker på at det endelige resultat bliver godt og forventes færdigt senere på ugen.
Spisepladsen, det lange bord af metal og marmorplader står egentlig ret fint, som det er placeret nu.
Det er vist også et område, der skal ha lidt kærlighed, før jeg er helt tilfreds.
Så mangler jeg vist kun den lille eftermiddags “krog” oppe på trappen.
Et lille bitte område, lige med plads til et par stole og et bord.
Men et område, vi bruger hver eftermiddag.
Når kæresten min kommer hjem fra job, sidder vi der og drikker en kop kaffe og taler om hvordan dagen har været.