Onsdag 12 april 2023

Godmorgen derude

God onsdag morgen derude 😉

Mange planer i går, som ikke blev til noget som helst.

Se dagens blog (går live kl 8), hvis du vil vide mere

I dag måske lidt flere kræfter og mere energi. I al fald har jeg tænkt mig, at kaste mig over “To do listen”. Lige præcis hvilke opgaver, er jeg ikke helt sikker på. Lige bortset fra at spisebordet (bordpladen, tillægsplader) og det lille sofabord skal ha den sidste omgang lak.

Måske er det også i dag, at kartoffelpotter skal i tømmes for gammel jord. Frisk jord og fine lægge kartofler skal puttes i. Glæder mig til at kunne høste hjemmedyrkede Asparges og Solist kartofler.

Men allerførst dagens morgenkaffe og ritual. Altid det først. Det er supervigtigt for mig, gør mig glad, og jeg mærker hvad, der er godt for mig, lige præcis i dag.

 

Hvad er mit morgenritual så lige?

Det er lidt forskelligt fra dag til dag.

Men der indgår ALTID meditation, min morgen latte, tanker om livet og hvor jeg er lige nu, taknemmeligheds tanker og inspiration til mangt og meget, samt så klart planlægning af dagens “opgaver”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content