Når planerne ikke holder
Eller universet vil noget andet
Jeg havde i går lavet en ret lang “to do liste”. Du ved sådan en med “need to do” og “nice to do”. En liste med små og større projekter, jeg gerne ville ha færdige inden hofteoperationen.
Så var der ligesom et sted at starte tirsdag efter påsken.
Men min krop ville det klart anderledes tirsdag morgen. Jeg vågnede ellers omkring 6.30 ish og var fint frisk. Drak min morgenkaffe, og fik gennemført mine morgen ritualer stille og roligt. Gav kroppen tid og plads til at kunne komme igang.
Træt med træt på...
Jeg måtte glemme alt om “to do lister” og planer for dagen.
Lidt over 9, måtte jeg overgive mig. Faldt ganske enkelt i søvn lige her, siddende på min køkkenstol. Så jeg gik op i seng igen, satte et vækkeur til 11 og håbede på det bedste, mens jeg puttede mig godt under dynen.
Jeg vågnede omkring halv 12 og kæmpede mig ned af trappen. Fik lavet mig en dejlig Latte og forsøgte at vågne, sådan rigtigt.
Da jeg havde drukket ca. halvdelen af min latte, sad jeg igen her i køkkenet og faldt i søvn. Ret op og ned, på en køkkenstol.
Der var vist kun en ting at gøre. Et moove der ville virke i dag…
Jeg måtte i seng igen, måtte sove mere.
Så tilbage i seng med mig.
Jeg sov trygt og godt til omkring 15 ish. Da vågnede jeg af mig selv, og var nu nogenlunde vågen.
Sådanne dage har jeg altså også fået, gennem det seneste år. Jeg bruger rigtig mange kræfter på at have kroniske smerter, og den dårlige hofte hjælper ikke just på den situation. Min egen teori på hvorfor jeg så virkelig ikke kan holde mig vågen, er simpel. Min krop siger fra, når den ikke kan mere. Og den er ret god til at sige fra, for jeg er bliver ikke bare lidt træt. Jeg kan virkelig ikke holde mig vågen, uanset hvad jeg forsøger. Og jeg kan falde i søvn, når og hvor som helst. Jeg kan stå op og sove, sidde ret op og ned på en køkkenstol, ligge på gulvet, sidde udenfor…. Det er helt lige meget, intet hjælper. Intet andet, end at sove det meste af den dag.
Vi ses igen i morgen, da duer jeg forhåbentlig igen.