Reflektion
Hun rejser igen
Besøget nærmer sig enden. I eftermiddag – sent i eftermiddag skal den bedste veninde igen med bussen mod sit dejlige Bornholm.
Vi har besøgt rigtig mange genbrugsbutikker og loppemarkeder på vores ture ud i det blå. Vi har været til fremvisning af et hus i nærområdet. Har været i skoven, og nede og morgenbade hver eneste morgen (hun hopper ikke i vandet).
Samværet har været guld værd, koncentreret og vidunderligt. Elsker når hun er på besøg. Vi “arbejder”, hygger, griner og er kreative og spontane, når hun er på besøg.
Arbejds weekend
I weekenden skal der klippes hæk, og sikkert også beskæres træer og buske i haven.
En god gammel kammerat kommer og giver en hånd med. Der bliver også tid til hygge, samtale og kaffe, er jeg ganske sikker på.
Vi får også besøg fra udlandet. En kær veninde fra Tyskland kommer og bor i et lejet sommerhus i 14 dage, blot 10 min herfra.
Vi har ikke set hinanden i flere år, så der er lidt at samle op på – mange gode samtale enmer tænker jeg.
Næste uge er vigtig
Snart skal jeg raskmeldes, dvs. I løbet af den kommende uge, tror jeg. Efter næsten 3 års sygemelding, er det kæmpe stort for mig.
En ny æra begynder, enten skal jeg igang med noget uddannelse (6 uger fra positiv listen) eller også skal jeg direkte i fleksjob – 8-10 timer om ugen.
Aner ikke hvilke af delene det jeg starter med. Men jeg skal nok holde dig opdateret herinde.
Men det er jo mit “professionelle” liv – mit arbejdsliv.
Rent privat bevæger jeg mig, mere og mere i den spirituelle vej, meditationer, coaching, guiding – at kunne hjælpe folk med at “vokse” – med at få det bedre med dem selv.
Det ville jeg elske at arbejde med.