Besøg fra bedste….
En hel uge
Jeg har fået besøg fra en kær gammel veninde.
Du ved, hende jeg har kendt siden jeg var omkring 16-17 år. Hende som jeg har gået igennem så meget med. Været adskilt fra i nogle år og alligevel fundet tråden igen-
Vi ses ikke så tit, for hun flyttede for mange mange år siden, til Bornholm
Men når vi så besøger hinanden er det som regel altid i flere dage 😉
Og denne gang er hun her fra lørdag til fredag.
Vi har ingen og alligevel mange planer for ugen.
To Do Lister og Go To Lister, helt som vanligt.
Agenda for ugen
Hvad har vi så lavet ? Og hvad er planerne for resten af ugen ?
Tja vi har futtet rundt i Næstved, drukket kaffe, været en tur i Næstved Storcenter og Bilka – Ja ja, men vi kan faktisk godt li en tur i f.eks. Bilka,
Vi har besøgt et par lokale seværdigheder, og gået en tur i Præstø by, drukket varm kakao og spist softice. Vi har været på mange loppemarkeder, og i alle de genbrugsbutikker vi har kunne finde.
I dag skal vi til fremvisning af et hus i nærområdet. Ikke fordi vi skal flytte sådan lige nu og her, men fordi det faktisk ser ganske tiltrækkende ud. Om det blot er et kig for sjov, eller om det måske kunne blive et fremtidig hjem, vides ikke endnu.
Husker mig selv
Jeg har været dygtig og har været nede og morgen bade hver eneste morgen.
Så selvom vi har “gæst” på besøg, for jeg alligevel gennemført mine morgen ritualer – det er nyt. For jeg plejer at glemme alt om morgenritualer og får da slet ikke morgen badet i havet, når der er gæster i huset.
Det er nemt at glemme sig selv.
Hvad der er godt for mig, og hvad jeg har brug for.
Men IKKE denne gang.
Som i slet ikke….