Regn og rusk
Mix af tanker
Stadig ferie, kun en uge er brugt 😉
Der er stadig 3 1/2 uge tilbage
Og selvom det udenfor er ren regn og rusk, så nyder jeg min morgen kaffe i drivhuset
Elsker min lille oase, og lyden af regn på taget, musik i min lille aGO II højtaler. Sidder her i tørvejr, med lidt varme fra ovnen og nyder den ro det giver mig.
At kunne sidde her, morgenmeditere, reflektere lidt over livet mit, planlægge dagen – helt for mig selv.
Alenetid på den gode måde
I går ribbede jeg rabarber planten og der var også et par agurker der var klar til høst.
Vores kartoffel potter blev ryddet og der var en stor portion lækre asparges kartofler og en stor portion af en anden sort (kan ikke huske navnet)
Så imens jeg kogte asparges kartofler og stegte frikadeller, lavede jeg en liter skøn rabarber saft.
Jeg syltede rødløg.
Lavede alm. agurkesalat og min variant med peberrod.
Og syltede et mix af forskellige squash, blomkål, gulerødder og bønner.
Elsker at være i køkkenet.
Fremtids planer
Et sundere mig
Der skal ringes til lægen og bestilles tid til slutningen af ferien.
For selvom jeg virkelig har det bedre med min krop, at se spejlbilledet, så skal der altså ske noget.
Noget der er godt for mig, mine led og min ny hofte og den “gamle” ryg 😉
Så jeg beder nu om lidt hjælp til at tabe mig, for med et stofskifte som ikke virker særlig godt pg.a en skjoldbruskkirtel som er i udu, er det altså ikke helt som nemt.
Et sundere valg for mig og min krop.
I får mere viden om dette, når jeg har talt med lægen.
Når der er lagt en plan, for hvordan jeg skal komme i mål her.
Målet er at blive sundere, at tabe mig – fordi dette ikke er sundt for mig.
Det er ikke sundt for mine led og knogler at slæbe rundt på for mange kilo. Det er ikke sundt for hjertet, blodtrykket og meget andet.
Og jeg vil virkelig gerne være sundere nu og for altid. Resten af livet mit. For mig, alene for mig.