Det er weekend
Dejlig lørdag morgen ude
En stille lørdag morgen, kun Claude og jeg er stået op 😉
Jeg sidder herude i gårdhaven og nyder min morgenkaffe, Claude ligger lige her ved siden af mig, og følger nysgerrigt med i fuglenes sang. De kvidrer og triller det skønneste de har lært.
En dejlig lørdag morgen, synes jeg. Det gamle morgen ritual skal genindføres, for det er godt for mig. Noget jeg har haft glemt et stykke tid. Hvorfor ved jeg ikke, for jeg har det rigtig godt for tiden, hmm måske derfor …..
Måske er et netop, når jeg har det rigtig godt, at jeg glemmer morgen ritualet, fordi jeg “ikke har brug for det”…. Altså det gør mig jo altid godt, men kender du den med, at når vi ikke er det bedste sted, når vi ikke har det helt godt, så er det nemmere at huske på sådan et ritual, som hjælper ? Og når vi så har det rigtig godt, som jeg har det nu, så er der ligesom ikke rigtig “brug for det”
Det er weekend nu
Lørdag, og vi har ikke de store planer…
Vi skal ha kigget på kompressoren, for den siger altså mærkelig lyde, håber ikke at jeg har ødelagt den.
Jeg ville gerne pusle videre med bordpladen.
Den skal “lige” løbes over med routeren endnu engang, før jeg kan gå igang med at slibe.
Men det er jo side 2 jeg er igang med, så det går da fremad alligevel
Søndag, skal vi ind forbi et par venner og drikke kaffe, inden vi triller forbi min gamle far.
Han har fødselsdag, og det er egentlig ikke noget han fejrer, men jeg har lyst til både at se ham og at fejre ham, bare en lille smule.
Så der skal handles ind til en portion frugtsalat, som min mor lavede den. Så kan vi drikke kaffe og spise frugtsalat med min kære gamle lidt sære far.
Jeg regner med lige at kunne nå at købe lejligheden igennem, inden vi skal hygge, snakke og det bliver dejligt lige at se og høre hvordan han har det.
Fortælle ham lidt om vores kamp med skattestyrelsen, og hvor vi står i forhold til huskøb. Noget om jo lige nu, set ret umuligt ud.
Og forresten da også, at jeg har betalt hans retsstat, blot for at han 2 dage senere fik en ny årsopgørelse, og at han nu skal ha penge tilbage… Det er godt nok en rodebunke, inde hos SKAT.