Snart, snart…..
I går var der kun 1 mdr. tilbage til at vi endelig får nøglerne til huset vores.
Og vi glæder os mere end du kan gætte dig til. Faktisk så meget at især jeg jævnligt triller forbi huset. Og her har jeg kunne se fremgang i “flytningen”… Der blev ryddet op i garagen, så kom der affald, dernæst flyttekasser, og i går stod der blomster og en stor transportkasse til hund.
Måske hun (sælger) har fået bolig pr. 1 august, i går….
Og ikke at jeg tror det, men måske vi er så heldige at hun bliver færdig med sin flytning før tid, hvem ved…. Måske vi får nøglerne før…… ikke at jeg helt tror det, men man har da lov til at håbe
Tiden går
Men uanset så skal vi nok klare det sidste ventetid også…. For 1 mdr. går jo alligevel hurtigt.
Jeg mener arbejde, hverdag, lidt pakning af ting og sager, lidt afslapning, så går en måned hurtigt.
Hvor mange andre gange siger man ikke, hvor blev tiden af?
Indretning nu eller senere ?
Jeg har vist indrettet huset, eller i al fald de fleste rum, så godt jeg overhovedet kan i forvejen.
De sidste værelser, som jeg ikke har indrettet helt endnu, dem kan vi ikke rigtig planlægge før vi får nøglerne.
For der skal måles op og beregnes, f.eks. tegnes klædeskab, sko opbevaring – det er nok det værelse som driller mig mest i indretningen .
4 vægge, ja ja…. En er skråvæg med vindue og radiator derunder. En med indbygget skab. En med dør helt ude i siden. Og den sidste er så en hel væg, men dør-åbningen er lige op af…. Måske vi også her skal lave en lade dør ude i gangen, så vi ikke optager plads til dør inden i værelset.
Vi får se, når vi er der og kan måle op, tegne og planlægge.