Godt for mig
Det føles så godt at vælge noget som er godt for mig…
Noget der får mig til at have det endnu bedre med mig selv..
Så uanset om det skulle løfte det ældedes ansigt eller ej.
Så føles øvelserne og den efterfølgende massage fuldstændig fantastisk og både opløftende og afslappende.
Så med morgen meditation, hvile, ok kost, en anelse væske (ikke kun kaffe) og nu også ca. 10 minutters facefit om aftenen, overlever jeg at det ikke er muligt at morgenbade i havet for tiden.
Vores badebro gik jo i stykker i efterårs stormen, og desværre bliver den ikke genopbygget i år.
Jeg er ikke god til det der med at skulle gå ud i vandet, at mærke at det kolde vand stille rammer kroppen længere og længere op.
Jeg vil allerhelst stå på en trappe ved en badebro, et par trin nede, så fødderne er i vandet og så springe / dykke derfra. Der behøver ikke at være dybt, vil gerne kunne bunde, bare der er dybt nok til at jeg kan svømme lidt.
Og jeg har desværre ikke fundet nogen anden badebro med trappe. Så morgenbadning er udelukket, indtil vi rykker til det ny hus.
For der bliver der sat et koldtvands “bassin” op, og så må det “kolde gys” udgøre det for et dyb i havet.
Er lidt spændt på om det kan erstatte det at bade i havet. Jeg har prøvet sådan et koldt vands kar/bassin før, og det er virkelig en dejlig fornemmelse.
Træningsrum
Det store rum i kælderen i det ny hus, skal jo laves til træningsrum, med crossfit maskine, træningsbænk og yoga udstyr og andre gode ting. Dertil kommer Spa’en ude i haven, lige ved siden af “det kolde gys”.
Måske jeg en dag også finder den helt rigtige massage stol til den rigtige pris.
Uanset får jeg vi, vores helt eget spa / trænings oase, helt på vores egen matrikel.
En oase, vi ikke behøver at køre efter, en oase, vi kan benytte når og hvordan vi lyster.