Ferien er slut
Tilbage til hverdagen
Er det ikke sådan man plejer at sige ? Eller tilbage til trædemøllen / hamsterhjulet!!!
Og så alligevel ikke, ikke her i all fald!!!
For måske trædemøllen, men absolut ikke hamterhjulet!!!
For det hoppede jeg ud af, for længe længe siden…. Livet er mere værd, og jeg har hverken lyst til eller brug for at leve mit liv i et hamterhjul.
Jeg designer selv mit liv, bestemmer selv, gør det som er godt for mig, som gør mig glad og godt.
Alene på pinden
Jeg startede sidste mandag på arbejde, efter 3 ugers ferie.
Og var helt alene på pinden. Som i helt alene i administrations bygningen. Kun i fritidshjemmet Oasen var der folk. Ikke mange børn, men dog nogle. End ikke pedellerne var på arbejde.
Jeg havde skolematerialer der skulle pakkes ud, deles op til de lærer som havde bestilt inden ferien og ellers lægges på plads. Lidt tungt arbejde, som tog tid, og kunne mærkes i ryggen. Men jeg fik det gjort det, og kunne forsætte med mit oplæg til en ny hjemmeside til skolen.
Onsdag valgte jeg at arbejde hjemmefra, ingen grund til at køre til skolen i Ringsted, for at sidde alene på et meget varmt kontor, når jeg kunne sidde hjemme i køkkenet / gårdhaven og nyde sol og luft imens jeg arbejdede ved computeren.
Blev fanget af opgaven, som havde drillet en hel del, så det endte med at jeg kom til at arbejde en del både torsdag, fredag og faktisk også lidt lørdag (kæresten min var på overarbejde). Men det var af egen fri vilje, og jeg fik en hel del sider på plads. Ganske tilfredsstillende må jeg erkende.
I går mødte jeg så ind igen kl. 08.00 og var spændt på om jeg igen var alene på kontoret, eller om andres ferie også var slut. Men kun Oasen var åben, dog flere børn end sidste uge.
Pedellerne var der dog også, og vi nød en hjemmelavet bolle, en kop kaffe og en snak om alles ferie, og det at være tilbage.
Onsdag (i morgen) er jeg vist ikke alene i administrations bygningen, så vidt jeg kan forstå…dejligt at hverdagen er tilbage alligevel.
Tirsdag er fridag
Kun for mig dog, for kæresten er jo ikke i fleksjob, så han møder på arbejde alle ugens hverdag. Det giver mig plads / ro til at hvile, slappe af eller hvad kroppen nu ellers kan på dagen.
Lige nu her i skrivende stund, sidder jeg i gårdhaven, med hundene liggende ved mine fødder, mærker efter hvad kroppen min kan, hvad jeg har lyst til, brug for på sådan en dejlig dag.
Måske jeg kan pakke lidt mere. Det skal dog være noget som ikke skal pakkes særlig meget ind, for vist nok kun 4-5 aviser tilbage, sådan nogle tynde nogle endda, og ikke mere bobleplast. Og jeg gider ikke rigtig at køre efter det i dag.
Men der er da et par ting endnu, som kunne pakkes sammen uden brug at indpakning.
Der er nogle ting som skal med ud i huset, som det aller første, du ved ting som skal bruges med det samme derude.
Den store Krups kaffemaskine, kaffebønner, kopper at drikke af, køkkenrulle og sådan nogle ting.
Det skal jo alligevel være muligt at få en kop kaffe, noget koldt at drikke og en bid mad, i de dage hvor der skal males og gøre klar til indflytning
Jeg skal ha tjekket op på hvad vi allerede har af maling og afdækning, tape og sådan noget.
Der er 3 mindre Alex kommoder med især kontor ting, som kan pakkes. Skruer som kan skrues ud af vægge, hylder og knager som kan pilles ned, og dermed huller som skal lappes.
Alle mine glas beholdere med kerner, nødder og speciel mel kan vist også godt pakkes nu. De fylder nok mere end en flyttekasse, for ellers bliver den for tung. Og alle kasser der er pakket indtil nu, er ikke tungere end at jeg selv kan løfte på dem, bære dem fra A til B.