Fødselsdag i dag…

Hverdag og/eller fødselsdag?

Selv om det er en helt almindelig fredag, og kæresten skal på arbejde.

Så skal han da fejres alligevel. Og som jeg skrev i går, har jeg (efter hans ønske) bagt citronmåner, som han skal ha med på arbejde.

 

Jeg selv skal ud og handle, sådan en tur – flere steder – mange ting. Ikke mindst råvarer til middagen og kage til i morgen, hvor fætter kommer på besøg.

Og ikke mindst skal jeg ha købt hans fødselsdagsgave – eller rettere sagt gave nr. 2. 

For han fik faktisk sin gave for små 14 dage siden.

 

Indkøbs rundtur

Sjovt at bare fordi der er ca 2o km til Næstved, så bliver det sådan en indkøbs rundtur. 

En indkøbstur, som trækker kræfter ud af mig, men som må til.

Starter med Lidl, videre til Harald Nyborg. Så hjemad til Præstø, på apoteket og til sidst Menu.

 

Dernæst står den på rengøring, der skal støvsuges, og vaskes gulve i hele huset. Blomster skal vandes, og der skal tørres støv af hist og pist.

Puha en dag, villle faktisk nok hellere på arbejde, end alt dette. 

Men det er jo superfedt, når man er færdig. Så det er godt nok.

Kræfter nok?

Jeg er sgu lidt spændt på hvor langt kræfterne rækker, for det sidste lange stykke tid, har sådan en indkøbstur resulteret i en “morfar” på omkring 2 timer, når jeg kom hjem.

Så måske planerne om rengøring, ender med at blive skubbet til i morgen. 

For vi skal ud og spise i aften, og det skal der altså være kræfter til.

Vi snupper en af de gode caféer i Præstø havn.

Tæt på hjemmet, lækker mad, skøn udsigt – What’s not to like 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content