Vasketøjs kurv

Eller måske mere et DIY møbel?

Uanset hvad vi vælger at kalde den, er jeg mega glad for resultatet. Så trods lidt skønhedsfejl, er jeg ganske tilfreds og faktisk også en anelse stolt af mig selv. Tænk jeg har bygget en DIY vasketøjskurv, et DIY vasketøjsmøbel.

Inspiration fra Pinterest

Som så mange andre finder jeg bl.a. også inspiration fra Pinterest. Her er det Cathrine Musse Møller’s DIY take på en anden og kønnere måde at opbevare vasketøjet.

Du finder pinnen fra Pinterest her

Mit take på den...

Min variant er bygget af træfiberplade, og ikke mdf som den jeg fik inspiration fra. Men ellers er pladen “blot” savet i de rigtige stykker og størrelser. Samlet, slebet og malet. Dernæst er lågerne sat på, vasketøjskurve fra Ikea er fastgjort til lågerne. Greb og kæde sat på og VUPTI, så har jeg en pæn vasketøjskurv.

Jeg ville egentlig gerne ha haft flere “rum” i den, for jeg sorterer mit vasketøj i hvidt, lyst, sort, mørkt og kogevask. Og så lige en ekstra det det der helt sarte, som på ingen måde må vaskes af kæresten min.

Men det er der altså ikke plads til i badeværelset, så det blev til 3 rum. Et til lyst, mørkt og det sidste til kogevask. Men jeg er nu ganske tilfreds alligevel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content