En ny mandag, ny uge

Hvad mon den bringer?

En ny mandag, en ny uge ligger klar for mine fødder – klar til brug.

Hvad den eller universet kan finde på at sende min vej, aner jeg ikke.

Men det er kun så fint. Ikke alt skal vi kende på forhånd.

Planer for uge til nu:

Genoptræning tirsdag, og cafebesøg med en skøn Senseling (en veninde fra Sense Me Vip gruppen) og så weekend frokost med svigerfar (som er hjemme fra Canada på ferie), kæresten min på svigerinden min’s cafe i Vig.

Cafe Lyngen’s hjemmeside finder du her og de er også at finde på Facebook.

Et skønt sted både til kaffe, den lækre frokost, en is, og/eller et spil minigolf – på den super lækre bane.

Jeg har sat mig et mål.

En mission for den kommende måned.

Jeg skal i løbet den kommende måned, selv kunne køre bil, handle (ikke for tungt) og så klart at kunne gå uden mine 2 krykker og slet ikke bruge den lånte kørestol mere.

Det tester virkelig min tålmodighed, at være afhængig. Ikke selv at kunne f.eks. få strømper på. At hele tiden skulle bede om hjælp til selv de mindste ting. At være “låst” fast her på matriklen.

Så der skal trænes på trappen. Laves strækøvelser, venepumpe øvelser og hviles imellem.

Wish me luck…

Tidlig morgen, rutiner og vaner

Har været oppe siden 4 ish og er allerede færdig med morgen ritualerne.

Morgen meditation

Refleksion, ugen der gik

Tanker om ugen der begynder

Den første (måske også et par mere) kop lækker morgen kaffe, lavet på min fine Krups cafe latte maskine er drukket.

Kun jeg er oppe, og har sidde ude med kaffen, lyttet til fuglenes skønne sange. Der er ro både uden om og inden i mig.

Men det bliver hurtigt for koldt at sidde der.

Så jeg undersøger lidt om vægdrivhuse, størrelse og priser. 

Ønsker mig virkelig sådan et.

Så kunne jeg både sidde “ude” hver morgen med min kaffe. Uden at blive blæst omkuld, regnet på, eller blot blive frostblå om læberne.

Jeg kunne dyrke tomater, kartofler i potter – uden at hundende spiser plantejorden.

Gårdhaven, som jeg vil ha den

Åh se, et lille “orangeri” – ok måske lidt stort ord. Men om ikke andet så min lille oase.

Gårdhaven skal gøres hyggelig og lækker med “Orangeri”, Spa område, spiseplads og så klart udekøkken. Hyggelys og masser af planer i potter og spande, stående og hængende hist og her.

Så kan sommeren bare komme an.

Den danske sommer, på godt og ondt.

Med solskin og regn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content