På kærstetur i weekenden

Første gang udenfor matriklen i 14 ish dage

Vi har været på kærestetur i weekenden. Så den lånte kørestol har været i brug – tusinde tak for den.

Ellers ville det ikke ha været muligt at gennemføre denne “lange” kærestetur.

Vi startede med at fylde brændstof på vores systemer, og fandt en dejlig brunch – lige her i Præstø.

Jeg gik ind fra bilen, med krykkerne – der var ikke så langt, og det var ok,

Også nemmere at komme rundt i caféen, end hvis jeg havde brugt kørestolen. Og jeg skal jo træne.

Vi osede og hyggede

Efter at fyldt maverne med dejlig mad, kørte vi videre til et indendørs loppemarked i “nabo byen”. Indendørs blev valgt, da vejrudsigten sagde regnvejr.

Her blev det kørestolen, for det blev lidt for meget at gå rundt derinde, blev vi enige om,

Men det var en hyggelig tur, og kæresten trillede rundt med mig,

Jeg måtte dog lige tjekke om jeg kunne huske hvordan man triller en kørestol – sad jo permanent i sådanne en, fra jeg var 4 til 6 år. Og jo jo kroppen kan sagtens huske, hvordan man triller, vender og drejer – men må erkende at jeg ikke er helt så frygtløs som jeg var som barn.

Det det med at få den op på baghjulene, og så ræse afsted – det turde jeg altså ikke afprøve.

Ja barndommens frygtløse jeg, er her vist ikke længere.

3 stop på krykker

Ud af bilen, frem med krykkerne, og ind i butikken.

Hold nu k… hvor tager det lang tid at handle, når man futter rund på krykker.

Men jeg klarede det, og vi fik handlet.

Og sørme om ikke jeg selv kunne komme op i bilen.

Nej vi har ikke fået ny bil (modelfoto)

Når jeg tænker på hvor svært det var at komme op i bilen, da kæresten min hentede mig dagen efter hofteoperationen.

Og at jeg i dag, de fleste gange med hjælp fra kæresten min, men sidste gang selv fik krykkerne i bagi, og mig op i bilen.

Der er klart fremskridt at spore.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content