Alle vegne i dag

Solen skinner og jeg skal ud

I dag skal jeg ud og spise frokost med en kær veninde. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år, og har set livet ske for begge.

Det er hyggeligt når vi ses, nogle gange med mændene – andre gange bare os to. Vi render ikke hinanden på dørerne, sidder ikke lårne af hinanden, men holder kontakten og ses her og der.

Det kan altså også noget, bare at være os to tøser, samtalen er anderledes – sådan tænker jeg at det er for alle mennesker.

Nedtælling til nøgler

Skabe er tømt, hylder er ryddet og 1 salen er nu pakket i flyttekasser og plastkasser. Hobby rummet er officielt nedlagt på Lundegårdsvej. 

Der står flyttekasser her og der og alle vegne, men denne gang er der ingen vemod. Overhovedet ingen vemod.

Vi glæder os begge, utrolig meget til denne flytning. Næste nedtælling er sat i gang !!! 

Denne gang tæller vi ned til den dag vi får nøglerne til huset. Jeg har sat tiden til kl. 00.01 d. 1 september. Tidspunktet på dagen er endnu ikke aftalt, så derfor når vi rammer datoen. 

Farvel til Lundegårdsvej, som forøvrigt er til salg.
Dage
Timer
Minutter
Sekunder

Lundegårdsvej er jo sat til salg, og første fremvisning er torsdag d. 11 juli kl. 12.30.

Har advaret ejendomsmægleren om at vi jo selv er igang med at gøre klar til flytning, så det er ikke det hyggelige og ryddelige hjem, som vanligt – at de kommer ind i nu her.

Ikke at her er beskidt, og super rodet, men med flyttekasser alle vegne, pakkematerialer og andet rundt omkring, ingen nips nogle steder, ikke en eneste lysestage eller noget, så forsvinder noget af stemningen altså i huset.

Ikke sådan vores hjem normalt ville se ud, men vi har valgt at gå igang med pakning m.m. For ikke at skulle stresse med det, når vi nu har tid til at tage det med ro.

Stuen i det ny hus

Stuen skal jo også fikses, loft og vægge skal males, gardiner skal hænges op, møbler skal placeres.

Døren til gangen skal ændres til en “barn door” der hænger på væggen ude i gangen. For på denne måde tager den ikke plads inde i stuen.

Vi regner med at genbruge den dør der er lige nu, for der er glas i og det ville være synd at miste det lys i gangen, samt det look ud i haven, man møder når man går ind i huset.

Vi er endnu ikke helt sikre på hvilken væg fjernsynet skal hænge på…. Enten bliver det der hvor sælgers sofa er placeret lige nu, eller der hvor hun har sit tv …. Vi får se hvad der vil fungere bedst. Det kommer faktisk an på hvor vores store sofa står bedst.

Men sådan stemnings mæssigt, er det samme røde tråd, som i resten af huset.

Jeg er vild med de vibe du ser på billederne nedenunder, til trods for at jeg helst vil holde det lyst da vi jo har bl.a. den store sorte sofa….. Vi får se hvad det ender med 😉 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skip to content